Kategoriarkiv: Festkage

Irish Coffee kage

Ingredienser

  • 250 g god mørk chokolade
  • 125 g stærk kaffe
  • 180 g smør
  • 150 g brun farin
  • 50 g sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 6 æg
  • 100 g hvedemel
  • 100 g mandelmel
  • ½ tsk. salt

Whiskychokolade:

  • 100 g mørk chokolade – kan købes her
  • 2 spsk. piskefløde
  • 2-3 spsk. whisky
  • 1 nip salt

Baileysskum:

  • 2½ dl piskefløde
  • 3 spsk. Baileys
  • 1 nip salt

Til servering:

1 spsk. kakaopulver

 Tilberedning

  1. Tænd ovnen på 160º, og beklæd springformen med bagepapir (både bund og kanter). Hak choko­laden groft, og smelt den ved svag varme i en gryde sammen med kaffe og smør. Tag gryden af varmen, når det hele er smeltet sammen, og rør brun farin, sukker og vaniljesukker i. Lad blandin­gen køle af i 5 minutter.
  2. Del æggene i blommer og hvider. Rør ægge­blommerne i chokoladeblandingen, og tilsæt herefter hvedemel, mandelmel og salt.
  3. Pisk æggehviderne stive i en ren skål med en elpisker. Vend de stiftpiskede æggehvider i choko­ladeblandingen ad flere omgange, til dejen er lige akkurat jævn og ensartet. Fordel dejen i en springform ca. 20 cm (kan købes her), og bag kagen i ovnen i ca. 50 minutter, til den er gennembagt, men stadig lidt blød og hvælvende i midten. Prik et par huller i overfladen af kagen med en gaffel. Placér springformen på en bagerist, og lad kagen køle af i formen i 10 minutter, til den er lun, men ikke brandvarm.
  4. Whiskychokolade: Hak chokoladen, og smelt den sammen med piskefløden, smag til med whisky og salt. Hæld whiskychokoladen ud over den lune kage i springformen, og lad den køle af i min. 30 minutter.
  5. Baileysskum: Pisk fløden stiv. Tilsæt Bailey og pisk/rør det forsigtigt i. Fordel skummet på toppen af den afkølede kage, og sigt kakaopulver over kagen. Servér gerne kagen, mens den stadig er helt friskbagt og lun.

 

Luksusbrownie med karamel

Ingredienser:
350 g. god mørk chokolade (gerne Marabou mørk)
200 g. sukker
170 g. smør
140 g. hvedemel
2 tsk bagepulver
4 store æg
1 spsk vanilleekstrat
1 ds karameliseret mælk (eller kog det selv)

Tilberedning:
Start med at smelte chokolade, sukker og smør over et vandbad. Rør jævnligt ca. 10 min. Det må ikke koge! Afkøl ved stuetemperatur.

Forvarm ovn til 175 grader og smør en lille bradepande (24×30 cm) med smør og drys med mel eller “for” den med bagepapir.

Bland mel og bagepulver i en skål som sættes til side.
Brug nu en håndmixer på lille hastighed til at mikse chokolademassen lind og blank. Tilsæt et æg ad gangen og pisk grundigt undervejs. Tilsæt herefter vanille  Rør nu melblandingen omhyggeligt i og rør til sidst forsigtigt karamellen i. Dejen hældes herefter over i bradepanden og fordeles i et jævnt lag.

Bag kagen i ca. 20 min., midt ovnen ved 175 grader (indtil kanterne er sprøde og slipper siden af formen)

Flagkage

En festlig kage til særlige anledninger 🙂

Følg basisopskriften på red velvet (Red velvet kage)
men del med 2,5 og bag i springform. Den færdige kage flækkes i to og en ca halvanden centimeter ring skæres ud, som det ses på foto her:
P1230209
fyld smørcreme eller cream cheese creme i ringen og dæk hele kagen med et lag. Læg de 2 andre ringe på og fyld også den tomme ring her…..
P1230211

Smør kagen op og pynt den efter ønske… her er det med jordbær – alle synes det er festligt med flagmønsteret 🙂
P1230243

Red Velvet Cake

Ingredienser:
375 g smør
875 g sukker
2½ spsk vanille
5 æg
875 g mel
2½ tsk salt
2½ tsk natron
5 tsk kakao
6,25 dl kærnemælk
5 tsk eddike
5 flasker frugtfarve (rød)

Tilberedning:
Smør og sukker røres godt
tilsæt æg et ad gangen
Bland de tørre ingredienser og si dem i skiftevis med de “våde”
hæld dejen i en bradepande og bag næstnederst i ovnen ved 180 grader i 45-60 min.
Pyntes med glasur, cream cheese-frosting eller lign.

Bemærk denne opskrift er til en bradepande i hele ovnens størrelse. Del med 2½ og den passer til en springform. Eller kom i muffinsforme og bag i ca 15 minutter – her er det et godt tip at tage en kage fra og bruge som “smuldrepynt”

Kransekagekonfekt

Ingredienser:
500 g marcipan
100 g flormelis
100 g sukker
4 æggehvider

Fyld:
Nødder, coctailbær og eller mandler

Tilberedning:
Æggehvider og flormelis røres sammen.
Tilsæt revet marcipan og sukker
Rør det sammen til en ensartet lind masse.
Fyld massen i en sprøjtepose og lav toppe på bagepapir.

Pynt med nødder, coctailbær og eller mandler

Bages ved 210 grader i 10-12 minutter, øverst. Gerne på dobbeltplade , så undgås at de brænder på i bunden.

Hold øje, de skal være gyldne i farven.

Lis tips:
Kransekage bliver næsten bedre af at komme en turr i fryseren og opbevares fint der.

Kranskagerne kan dyppes i bunden med smeltet chokolade.

Placeres de på bagepapir eller plastic bliver de helt flot blanke i bunden.

Lemon Pavlova

Ingredienser:
6 æggehvider
375 g sukker
2 1/2 tsk. maizena
2 økologiske citroner
50 g mandelflager
3 dl piskefløde
1 glas Lemoncurd

 

Tilberedning:
Ovn sættes til 180 grader
Læhg et stykke bagepapir på en bageplade
Herpå tegnes en cirkel i den ønskede størrelse for pavlovaen

Pisk æggehvider indtil der dannes små toppe (ikke helt stiv)
Tilsæt sukker skefuld for skefuld indtil marengsen er skinnende.
Drys maizena henover og riv skallen af 1 citron henover.
Tilsæt 2 tsk citronsaft.
Det hele vendes forsigtigt sammen.
Massen fordeles på den optegnede cirkel

Sæt pavlovaen ind i ovn næstnederst og skru straks ned på 150 grader

Bages 1 time

Tages ud af ovn men må ikke stilles for koldt et sted

Lige før servering påføres et tyndt lag lemoncurd.

Herefter påføres et lag flødeskummet af 3 dl fløde

Drys med mandelflager og evt skal fra den sidste citron

Lis tips: Hvis du selv har lavet din lemoncurd er det en god ide at gemme citronskallen som du alligevel ender op med. Denne kan bruges i marengsmassen eller fløden og dermed bidrage til den gode smag.

Fødselsdagsboller

Ingredienser:
50 g smør
2 1/2 dl sødmælk
50 g gær
1½ spsk sukker
1 tsk salt
1 æg
475 g hvedemel
1 tsk vanille
½ tsk kardemomme

Tilberedning:
Smør smeltes, gryden tages af blus og mælk tilsættes.
I en røreskål opmåles de øvrige ingredienser. Mælk/smør tilsættes…og det hele røres sammen og sættes til hævning ca en halv time.
Derefter slåes dejen op i ca 16 stykker og formes til boller som placeres på bageplade.
Bollerne skal efterhæve yderligere en halv time
Bollerne pensles med sammenpisket æg og bages derefter i 10- 15 min, midt i 200 grader varm ovn
Tip: 180 grader i 10 min. giver bløde lækre boller

Mumsi fastelavnsboller med creme

Start med at lave kagecremen:

Ingredienser:
1 æg
1 spsk sukker
1 1/2 spsk maizena eller mel
korn af vanillestang eller 1 tsk vanillesukker
2 dl mælk

Tilberedning (creme):
Start med at lave cremen.
Det hele piskes sammen og bringes i kog under omrøring
Stil til afkøling

Ingredienser (dej):
1 pakke gær
100 g smeltet afkølet smør
2 1/2 dl lun mælk
1 æg
30 g sukker
1 tsk salt
ca 500 g mel.

Tilberedning:
Udrør gær i mælk/smør og tilsæt resten af ingredienserne. Ælt grundigt
Del i 24 “boller” klap eller rul hver enkelt til flad cirkel. Herpå 1 spsk creme

Hver enkelt flad cirkel med creme samles med fingrene så der er lukket i en lille tut som tobakspose. Vend bollen om så lukningen er nedad på bagepladen. Stil til hævning 45 min. Pensles evt med æg eller piskefløde Bages ca. 12 min ved 200 grader. Pyntes gerne med smeltet chokolade eller chokoladeglasur og krymmel

  •  kan naturligvis laves med pulvercreme eller syltetøj…

Superflot Juletræskage

Ingredienser:
600g sukker
600 g smør
6æg
600 g mel
2,5 tsk bagepulver
3 tsk vanilie
3,75 dl. mælk
2 spsk mandelessens
1 flaske grøn frugtfarve (4 spsk)

Tilberedning:
Pisk margarine og sukker.
Tilsæt 1 æg af gangen.
Mel og bagepulver blandes, og røres i.
Mælk, frugtfarve og essens blandes, og røres i.
Det hele røres godt. Hældes i en stor bradepande beklædt med bagepapir
Bages ved 200 grader  i ca. 25-30 minutter.
Når kagen er afkølet skøres den ud i så mange cirkler som muligt (brug evt. glas, skåle og tallerkener som skabeloner)
Cirklerne stables og drysses med flormelis.
Pynt med M&M’s, sølvkugler og hvad du ellers synes

Du kan evt. bruge smeltet chokolade som lim