Kategoriarkiv: Fastelavn

Den ultimative “klassiske” fastelavnsbolle

Når den ultimative fastelavnsbolle skal laves, skal man starte med at lave cremen.  I denne version er det den ypperste opskrift jeg kender på en lækker vanillekagecreme <3

Ingredienser (kagecreme):
2 dl fløde
3 dl sødmælk
60 g sukker
1 stang vanille
3 hele æg
2 æggeblommer
30 g Maizena
50 g blødt smør

Tilberedning:
Mælk, fløde og sukker kommes i en kasserolle
Flæk vanillestangen og skrab kornene ud
Kom stang og korn i fløde-mælke-blandingen
Bring det langsomt i kog
Imens røres æg, æggeblommer og Maizena
Når mælkeblandingen begynder at koge hældes halvdelen af det over æggeblandingen under omrøring
Hæld blandingen tilbage i kasserollen og kog det op under omrøring
Lad det koge 1 minut, mens der røres godt
Tag kasserollen af kogepladen og tilsæt nu det bløde smør lidt ad gangen
Rør det godt sammen – fisk vanillestangen  op og du har nu den lækreste creme ?

Ingredienser (dej):
1 pakke gær
100 g smeltet smør
2 1/2 dl mælk
1 æg (sammenpisket)
30 g sukker
1 tsk salt
1 tsk vanillesukker
½ tsk stødt kardemomme
ca 500 g mel. (start med 475g som oftest er det nok- dejen skal være blød, men ikke hænge i fingrene)
Ingredienser (pynt):
1 sammenpisket æg gerne tilsat en rest piskefløde
Chokoladeglasur eller smeltet chokolade – eller en skive pålægschokolade til hver som lægges på lige når de kommer ud af ovnen.
Krymmel

Tilberedning:
Sæt smørret til smeltning i en kasserolle – tag den af varmen straks det er smeltet
Kom alle de tørre ingredienser i en røreskål (husk kun ca. 475 g mel)
Smuldr også gæren heri
Hæld mælken op i kasserollen og tilsæt dette sammen med ægget
Ælt grundigt!
Dejen skal ikke hæve nu, men må godt lige ligge 5 minutter på bordet
Nu er der så 2 metoder til samlingen, og det er lidt en smagssag hvad man vælger:
Metode “boller”:
Del dejen i 20 små boller. Klap eller rul hver enkelt til flad cirkel. Herpå 1 stor tsk creme. Hver enkelt flad cirkel med creme samles med fingrene så der er lukket i en lille tut som tobakspose. Vend bollen om så lukningen er nedad på bagepladen.
Metode “udrul”:
Del dejen i 2 og rul hver klump ud til en ca ½ cm tyk plade. Del denne i 9-10 firkanter. Læg en stor tsk creme på hver. Hver firkant samles med fingrene så der er lukket i en lille tut som tobakspose. Vend bollen om så lukningen er nedad på bagepladen.
Tip: Man kan evt vende lukningen ned i sin flade venstre hånd – og så med højre hånd forsigtigt forme bollen 😉

Stil til hævning 45 min. Pensles med æg/ piskefløde.
Bages ca. 12 min ved 200 grader.
Pyntes gerne med smeltet chokolade eller chokoladeglasur og krymmel