Ingredienser:
Lagkagebunde af marengs
6 æggehvider
saft af en halv citron
250 g sukker
Chokoladeovertræk
300 g god, mørk chokolade
Mokkaskum
7 dl piskefløde
2 spsk espressopulverkaffe
3 spsk flormelis
Tilberedning:
Marengsbunde:
1. Bland hviderne, citronsaft og sukker i en varmefast skål (jeg bruger stålskålen fra Kenwood), og varm forsigtigt op under konstant om-røring, til sukkerkrystallerne er smeltede. Tag skålen af varmen og pisk indtil marengsen er helt afkølet, stiv og blank.
2. Tegn 5 cirkler med en diameter på. ca. 24 cm på tre stykker bagepapir som passer til din bageplade (der skal være 2 bunde på 1 plade – den sidste kan ligge på risten) og spred marengsmassen ud i et tyndt lag – ca. 0,5-1 cm, på hver cirkel.
3. Bag bundene 1 time i ovnen på 125 grader, og lad dem stå, til de er afkølede. Bager du dem i en varmluftovn, skal temperaturen nedsættes med 20 grader.
Chokoladeovertræk:
Smelt den mørke chokolade over vandbad, og smør et tyndt lag ud over hver af bundene.
Sådan samler du lagkagen:
1. Bland piskefløde, espressopulver og flormelis og pisk til blødt flødeskum.
2. Læg mokkaskum og marengsbunde lagvis, top med flødeskum og revet mørk chokolade og sæt lagkagen på køl, i et par timer før du skærer i den.