gulerodbrud

Bløde og sprøde gulerodsbrud

Ingredienser:

Dej:
50 g gær
5 dl lunkent vand
1kg hvedemel
75 g rørsukker
15 g havsalt
75 g blødt smør

Fyld:
2 æg
150 g solsikkekerner
4 gulerødder, skrællede og groft revet

Hæld det lunkne vand i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt hvedemel, sukker og salt – ælt det sammen i skålen – ælt så det bløde smør ind i dejen. Ælt den i ca. 6-8 minutter, så den er godt gennemarbejdet og det bliver til en god og smidig dej.
Lad dejen ligge og hæve på et melet køkkenbord, med et klæde over, i ca. 1 time.
2016-08-04
Lav en fordybning i midten af dejen, slå æggene ud i fordybningen og pisk dem let sammen med en gaffel. Kom solsikkekerner og de revne gulerødder ned til æggene. Fold dejen sammen til en stor bolle og brug en kniv eller en metalskraber til at hakke dejen i småstykker med. Sørg for hele tiden at samle æggene op og ind i dejen. Dejen skal ikke være jævn, men bare sammenhængende a la en hakkebøf. Når dejen er hakket helt i småstykker, deles den i ca 16 “klatter”, som forsigtigt løftes med en metalskraber eller en paletkniv over på bageplader med bagepapir. Lad dem hæve i endnu 1 time og bag dem så ved 220 grader i ca. 15 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Afkøl gulerodsbrudene på en bagerist.

Variation:

Jeg bruger nogle gange valnødder i stedet for solsikkekerner.
Man kan også bruge revet rødbede i stedet for gulerod ;-)De skal helst spises friskbagte, men de kan fryses og opvarmes i ovn, lige inden de skal spises.
Udskriv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *