Ingredienser
- 250 g god mørk chokolade
- 125 g stærk kaffe
- 180 g smør
- 150 g brun farin
- 50 g sukker
- 2 tsk. vaniljesukker
- 6 æg
- 100 g hvedemel
- 100 g mandelmel
- ½ tsk. salt
Whiskychokolade:
- 100 g mørk chokolade – kan købes her
- 2 spsk. piskefløde
- 2-3 spsk. whisky
- 1 nip salt
Baileysskum:
- 2½ dl piskefløde
- 3 spsk. Baileys
- 1 nip salt
Til servering:
1 spsk. kakaopulver
Tilberedning
- Tænd ovnen på 160º, og beklæd springformen med bagepapir (både bund og kanter). Hak chokoladen groft, og smelt den ved svag varme i en gryde sammen med kaffe og smør. Tag gryden af varmen, når det hele er smeltet sammen, og rør brun farin, sukker og vaniljesukker i. Lad blandingen køle af i 5 minutter.
- Del æggene i blommer og hvider. Rør æggeblommerne i chokoladeblandingen, og tilsæt herefter hvedemel, mandelmel og salt.
- Pisk æggehviderne stive i en ren skål med en elpisker. Vend de stiftpiskede æggehvider i chokoladeblandingen ad flere omgange, til dejen er lige akkurat jævn og ensartet. Fordel dejen i en springform ca. 20 cm (kan købes her), og bag kagen i ovnen i ca. 50 minutter, til den er gennembagt, men stadig lidt blød og hvælvende i midten. Prik et par huller i overfladen af kagen med en gaffel. Placér springformen på en bagerist, og lad kagen køle af i formen i 10 minutter, til den er lun, men ikke brandvarm.
- Whiskychokolade: Hak chokoladen, og smelt den sammen med piskefløden, smag til med whisky og salt. Hæld whiskychokoladen ud over den lune kage i springformen, og lad den køle af i min. 30 minutter.
- Baileysskum: Pisk fløden stiv. Tilsæt Bailey og pisk/rør det forsigtigt i. Fordel skummet på toppen af den afkølede kage, og sigt kakaopulver over kagen. Servér gerne kagen, mens den stadig er helt friskbagt og lun.