Indonesiskkylling

Indonesisk kylling

Ingredienser:
1 kogt kylling
2 peberfrugter i strimler
2 bananer i skiver
4 dl piskefløde
2 fed knust hvidløg
2 tsk. karry
1-2 tsk.sambal oelek
1 dl sød mangochutney
salt

Tilbehør:
Ris

Tilberedning:
Pil kødet af den kogte kylling, og del det i lidt mindre stykker.
Læg kylling, peberfrugter og skiver af banan i et smurt ildfast fad.
Pisk fløden til let skum, og bland den med karry, hvidløg, sambal oelek, mangochutney samt salt.
Fordel fløden over kyllingen og sæt fadet i ovnen ved 200° C i ca 20-25 minutter.
Server retten med de ris du bedst kan li’.

Tip/variation:
Jeg synes, at når man nu alligevel har en hel kylling, kan man ligesågodt partere den, og krydre og stege den som man plejer (i det ildfaste fad), så skal man bare huske at hælde fedtstoffet fra inden man komme de andre ting i fadet – denne variant giver mere smag 🙂

Omvendt kan man jo også gøre det nemmere/hurtigere ved bare at bruge kyllingefileter.

Udskriv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *