Ingredienser:
ca. 100 g skildpadder (4 kæmpeskildpadder vejer 112 g)
3 æggeblommer
1½ spsk sukker
2 æggehvider
1½ dl piskefløde
(evt. lidt god mørk rom)
Til pynt:
1 dl piskefløde
Forslag til ekstra pynt:
Et par mini-skildpadder
hakket chokolade
hakkede nødder
frisk mynte eller citrommelisse
Tilberedning:
Pisk æggehviderne stive.
Pisk fløden stiv – og tag ca en tredjedel fra til pynt 🙂
Læg skildpadderne i en skål og smelt dem over et vandbad (eller brug mikroovn eller chokoladesmelter)
Pisk sukker og æggeblommer lyst og luftigt
Hæld chokoladen i lidt efter lidt (pas på at den ikke er alt for varm, men stadig flydende..)
Smag til med rom
Vend flødeskum og æggehvider i chokoladen.
Hæld chokolademoussen op i en skål eller portionsglas og stil den koldt mindst ½ time.
Pynt med flødeskum m.v.