BasisSmåkager

Basis småkager almindelig

Ingredienser basisdej:
300 g mel
200 g smør
125 g sukker/flormelis
1 tsk vanilie
1 æg

Tilberedning:
Det hele blandes sammen og sættes på køl minimum ½ time, gerne til næste dag – kan også fint fryses.
Denne basisdej er fin til børn, som gerne vil udstikke figuer, der senere dekoreres med glasur, krymmel osv.
Kagerne bages ca 8-10 min. ved 200 grader.

Varianter:
chokoladekager: Tilsæt lidt kakao, så dejen får en passende farve. Disse kan evt pensles med æggehvis og drysses med perlesukker.

Jødekager: pensl småkagerne med æg drys med kanelsukker og en mandel i midten.

Chocolatechip: bland mørk hakket chokolade i dejen.

Mandelkager: bland hakkede mandler i dejen.

Harlekinkager: blnd 50 g blandede cocktailbær, 25 g mørk chokolade og 25 g mandler eller andre nødder i dejen

Man kan også forme dejen til 2 pølser, der lægges koldt. Pensles med æggehvide og rulles i rosa sukker (Kom tesukker og få dråber frugtfarve i et glas med skruelåg. Ryst glasset, så al sukkeret bliver rosafarvet. Kom sukkeret på et stykke papir. Heri rulles dejen, til den er helt sukret. Skæres i skiver)

Dem jeg har lavet på billedet her, er en mere “kunstnerisk” variant. Her laves en basisdej og en chokoladedej. Begge rulles lige tykt og lige stort ud. Læg dem sammen, hvis du vil være helt sikker på,at de ikke skilles, kan du pensle med æggehvide…. Nu rulles dett dobbeltlag til en passende pølse, som lægges på køl. En times tid senere skæres denne i skiver. Man kan også lave stribede eller sågar ternede småkager 🙂

Med andre ord: Kun fantasien sætter grænser 😉

Udskriv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *