Mængde: 250 stk
INGREDIENSER:
500 g hvedemel
¼ tsk bagepulver
6 tsk vanillesukker
375 g smør
1 æg
250 g sukker
125 g mandler
FREMGANGSMÅDE:
- Smut mandlerne og hak dem fint – hvis de er for store stopper hullet i kødhakkeren.
- Rør hvedemel, bagepulver og vanillesukker sammen i en skål. Koldt smør hakkes og kommes i.
- Pisk æg og sukker sammen i en anden skål og tilsæt det til melblandingen. Tilsæt også de finthakkede mandler. Ælt nu blandingen sammen til en glat dej.
- Indstil kødhakkeren på det stjerneformede hul. Kør en klump af dejen gennem kødhakkeren og tag imod dejstrimlen i den anden ende – her kan det være rart at have en hjælpende hånd. Læg hver dejstrimmel på et spækbræt.
- Skær dejstrimlerne ud i stykker på 6-7 cm og form disse til små cirkler – klem dejenderne forsigtigt sammen uden at ødelægge stjernemønsteret.
- Læg alle vanillekransene på en bageplade beklædt med bagepapir med lidt afstand imellem. Stil bagepladen køligt i 15 minutter, så bevarer de mønstret under bagningen.
- Bag vanillekransene ved 185 grader i cirka 8 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.