jordbærtærte

Jordbærtærte

Jordbærtærte er en dejlig sommerklassiker som tager lidt tid at lave. Til gengæld belønnes med en meget meget lækker kage. Opskriften er til ca. 12 personer

Ingredienser til mørdej:

200 g hvedemel
100 g flormelis
120 g koldt smør i små tern
1 lille æg

Ingredienser til Mazarinmasse:
150 g marcipan
150 g rørsukker
100 g blødt smør
2 æg
50 g mel

Ingredienser til pynt:
100 g god mørk chokolade

Ingredienser til vanillecreme:

2 dl fløde
3 dl sødmælk
90 g sukker
1 stang vanille
3 hele æg
2 æggeblommer
30 g Maizena
50 g blødt smør
2½ dl piskefløde
500 g jordbær

Tilberedning:
Start med cremen:
Mælk, fløde og sukker kommes i en kasserolle
Flæk vanillestangen og skarb kornene ud
Kom stang og korn i mælken
Bring det langsomt i kog

Imens røres æg, æggeblommer og Maizena
Når mælekeblndingen begynder at koge hældes halvdelen af det over æggeblandingen under omrøring
Hæld blandingen tilbage i kasserollen og kog det op under omrøring
Lad det koge 1 minut, mens der røres godt
tag kasserollen af kogepladen og tilsæt nu det bløde smør lidt ad gangen
Rør det godt sammen – fisk vanillestangen  op og du har nu den lækreste creme 🙂

Tilberedning af mørdej:
Kom mel og flormelis i en skål og smuldr smørret heri.
Tilsæt ægget og saml dejen.
Læg mørdejen koldt ca. 1 time.

Tilberedning af mazarinmasse:
Bland marcipan og rørsukker og rør det til en ensartet masse. Tilsæt smør lidt ad gangen og pisk. Tilsæt derefter æggene et af gangen, mens der piskes. Tilsidst piskes melet i.Rul mørdejen ud og læg den i en smurt tærteform ca. 28 cm diameter, så den dækker bund og kant. Kom mazarinmassen over mørdejen og fordel den ligeligt over mørdejen. Bag kagen i midten af ovnen ved 200 grader i ca. 25 min. Tag kagen ud og afkøl den.

Opbygning af jordbærtærten:
Smelt chokoladen i en skål over vandbad og pensl tærten med chokolade.
Lad chokoladen størkne.
Eller du kan komme hakket chokolade på den varme kage så smelter det selv og fordeles nemt 😉
Den afkølede creme blandes med flødeskum og fordeles på kagen…pynt med jordbær og server 🙂

Udskriv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *